I frygt for at blive fordømt af litteraterne og blive
bortvist fra dette fine selskab for altid, på grund af deres (ubegrundede?) had mod den ellers utroligt indbringende og
populær krimigenre, vil jeg nu kaste mig ud i en anmeldelse af et værk, der om
nogen kan placeres i boksen ’krimi’ – og jeg kan allerede sige, at denne
anmeldelse af ’Marco Effekten’ vil ende ud i en positiv svada om spænding og
underholdning.
Denne bog er den femte bog (af i alt 10) i serien om Carl
Mørck og hans arbejde i afdeling Q. Hans to medhjælpere indvandreren Assad, som
med sin mystiske fortid, sjove accent og misforståelser af det danske sprog,
samt Rosa (eller Yrsa?) en sær kvinde med personlighedsspaltning, sørger for,
at Carl ikke kommer til at kede sig.
Vi er tidligere i serien af krimibøger fra Jussi Adler-Olsen
blevet præsenteret for en gedigen omgang krimi om kvinder i bure, rige
fasandræbere, autistiske børn fanget i træhytter og ikke mindst ondskabsfulde
læger, der sterilisere ustabile kvinder. Denne gange møder vi sigøjnerdrengen
Marco, som lever i et netværk af børnetiggere og lommetyv, alt samme styret af
den kontante og ”farlige” Zola, en leder man ikke ønsker at modsige.
Samtidig er en af ministeriets embedsmænd i fælleskab med en
korrupt bankbestyrelse i gang med noget snavs om snyd med donations penge og
underslæb.
Disse to plot bliver kombineret i et drab, og Marco støder
på liget af den myrdede i sin flugt fra
Zola og hans tyranni. Dette bliver en sag for Carl Mørck, som handler om
afrikanske pygmæer, kærlighed til familien og viljen til at bryd med den
sociale arv. Med lidt snyd ender Carl også med at give de rette personer en
mulighed for at leve deres liv videre, og gøre det de drømmer om at gøre.
Jussis fantastiske måde at skrive på gør, at man lever sig
ind i Carl Mørcks københavnske univers, hvor de onde jagter de gode, og Carl
skal kæmpe mod tiden for at redde disse
Jussis hårde researcharbejde og den flid, som går forud for
hans skrivearbejde, betaler sig og giver en bog, som med ægte fakta nærmest
synes at være en realistisk fremstilling af det danske kriminelle miljø.
Marco Effekten giver én kriller i fingerspidserne, og
spændingen gør man har svært ved at slippe de lidt over 500 velskrevet sider.
Efter fire fantastiske krimier fra Jussi, ville det synes at
være noget af en opgave for den danske anmelderroste forfatter og vinder af de
gyldne laurbær, at skrive en bog, der kan leve op til Jussis standart. Men
efter at have læst ’Marco Effekten’ er jeg ikke i tvivl om, at de sidste fem
bøger i Afdeling Q-serien, som endnu mangler at blive udgivet, bliver af samme
standart som de første fem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar