Koreaneren der invaderede verdenen

Koreaneren der invaderede verdenen

Af Pernille Nissen Friis, Litteraturhistorie

En sydkoreansk mand med en cool attitude står for årets soundtrack. PSY udgav den 15. juli 2012 singlen Gangnam Style, som hurtigt blev sangen, der var på hele verdens læber. 

Siden juli er PSY gået fra blot af være en kendt rapper i Sydkorea til at være en af de mest kendte sangskrivere i verdenen. Sangen, ingen rigtig forstår (udover koreanerne selv), er en af de mest sungne og har det nok mest velkendte omkvæd lige nu. Gangnam Style er en del af den voksenden K-pop bølge, som skyller hen over store dele af verdenen. K-pop er forkortelsen for koreansk pop kultur. De famøse sætninger ”Oppan Gangnam Style” og ”Hey, Sexy Lady” kan konstant høres, om man er til fest, i byen eller blot begiver sig ned i en befærdet bygade. Men ikke nok med det catchy omkvæd, præsenterede PSY også verdenen for dansen over alle danse. En såkaldt heste-dans, som verdens befolkning er ellevilde med. Gangnam Style-musikvideoen er den anden mest sete video i Youtubes historie, med sine 802.003.296 views (24.11.12, kl. 10.30). PSY har skabt et mega hit, som har haft stor indflydelse på den moderne popkultur.

Gangnam?

I de sene aftentimer, hvor du sammen med 33 andre halvfulde unge mennesker står i rundkreds og kikset forsøger at synge med på de koreanske strofer af Gangnam Style, er der ikke rigtig nogen, der ved præcist, hvad de står og synger. Sataniske vers? Koreansk propaganda? Eller noget helt tredje?

Gangnam er navnet på en rigmands-provins til den sydkoreanske hovedstad Seoul, og Gangnam Style refererer til den kølige smarte overklassestil, der er at finde i denne bydel.
Sangen, som nærmest kan betegnes som en serenade til den perfekte pige, fortæller om kvinden, der formår at være elegant, men ”vild” når stemningen passer. Det koreanske ord Oppan bliver brugt som en reference til kvinders ældre mandlige bekendtskaber eller storebror. PSY refererer herved til sin egen status som ”the lady’s man”.

Anmeldelser og modtagelse

Selvom Gangnam Style  er blevet et verdensomspændende fænomen, har anmelderne modtaget sangen med blandede meninger.  Hvor anmeldere fra About.com, The Daily Mail og Billboard hylder PSY for at give verden en bizar og spændende musikoplevelse og sprede godt humør, har Digital Spy  og The Guardian været mere kritiske omkring deres oplevelse. De revser PSY for hans dårlige musiksmag. 

Men anmeldernes blandede meninger synes ikke at have haft indflydelse på lytternes begejstring. Gangnam Style  har ligget højt på hitlisterne i mange af verdens lande. Den heste-dansende koreaner har oplevet at have sin sang som nummer 1 på i alt 30 forskellige hitlister verden over – inklusiv lande som Danmark, Østrig, Australien, Tjekkiet, Finland, Israel og Frankrig. Ikke nok med det har PSYs verdenshit ligget inden for top 10 i alle lande undtagen Rumænien, Japan, Brasilien og Venezuela.

Endvidere er det sikkert at sige, at koreaneren har tjent nok penge på dette ene hit, til at kunne leve for resten af sit liv. Alene i USA har PSY solgt næsten 2,5 millioner singler (hvilket er nok til 2 platinplader). Briterne har købt sig til 400.000 singler (en guldplade), mens vi her i Danmark har købt 30.000  (en platinplade).
Andre store resultater PSY har opnået inkluderer, at have den mest ”liked” video på Youtube, prisen for bedste video ved MTV Europe Music Awards og New Media Honoree ved American Music Awards.

Stjernestøv

Men det er ikke kun den almene befolkning, der har taget Gangnam Style til sig. Også andre sangere, atleter og kendisser har forelsket sig i den skøre koreaner og hans heste-dans. PSY har været inviteret til at deltage i det amerikanske Ellen DeGeneres Show, hvor han live på scenen lærte Britney Spears de populære dansetrin.
David Hasselhoff og Heidi Klum kom med på trenden, da PSY for få uger siden lagde vejen forbi MTV EMA i Frankfurt. Senere samme uge, den 13. november,  inviterede selveste Madonna PSY til New York for at deltage i hendes koncert i Madison Square Garden.
Ved American Music Awards, lukkede PSY showet og fik følgeskab af MC Hammer.
Atleter som tennisspilleren Novak Djokovic og fodboldspilleren Edinson Cavani har brugt de seje dansetrin som sejrsdanse. 

Politisk opbakning eller politisk hjælpemiddel

Men ikke nok med at være en af de mest hørte sange i verden i 2012, synes Gangnam Style også at blive en del af den politiske verden. Om det er politisk propaganda eller blot politikernes begejstring som gør, at det er svært for dem ikke at nævne megahittet, må man selv vurdere. FNs sydkoreanske generalsekretær Ban Ki-Moon har udtalt, under et møde med netop PSY i FNs hovedkvarter i New York, at den verdensomspændende popularitet af Gangnam Style kunne ses som en mulig fredskraft. Hertil kan skrives af både FN og FNs børneråds twitterprofiler har tweetet musikvideoen ud til sine mange tusinde følgere.
Londons borgmester Boris Johnson refererede til sangen under en tale ved det Konservative partis konference, da han fortalte publikummet om sin og den britiske premiere minister David Camerons oplevelser, da de sammen udskejede sig på dansegulvet til tonerne af den koreanske sang.
Det amerikanske Motionsråd har brugt sangen i en motionskampagne, som opfordrer amerikanerne til at danse Gangnam Style, da man forbrænder mellem 150 og 200 kalorier ved én dans. 

Der er meget at sige om den cool koreaner PSY og hans monsterhit Gangnam Style, men tonerne, teksten og dansen vil for evigt blive en del af enhver fest. Om man elsker eller hader den, er en ting sikkert: PSY har opnået noget ikke mange andre får mulighed for. Antal views på Youtube 24.11.12 kl. 12.08 er nu steget til: 803.160.650.

Oppan Gangnam Style!

Svensk skov

Svensk Skov

Pernille Nissen Friis, Litteraturhistorie

Det er mørkt, og det gør mig forvirret. Jeg ved det er midt på dagen, og at det burde være lyst. Det er der sikkert også, deroppe over trækronerne. Bladene er mørkegrønne, den helt dybe mørkegrønne. Der er ikke mange uger til, at de bliver røde, at efterårets koldere vinde får bladene til at rødme.

Jeg forstår endnu ikke, hvorfor jeg går her.  Det var en pludselig indskydelse, en lyst til at se ham igen. Jeg kørte min bil ud af Stokholm, igennem de håbløst intetsigende forstæder og mod skoven. Jeg har før fundet ham derinde i dybet, men det er lang tid siden sidst. Jeg er nervøs og mine forventninger er for høje og jeg ved det.
Uden for skoven trækker jeg i mine gule gummistøvler og den store vinterjakke, indenunder har jeg en kjole på og mine ben er nøgne. Der er ikke gjort meget ud af mig, men jeg ved, han er lige glad. Jeg ved ikke, om jeg kan finde ham derinde i mørket, men jeg går stolt og modig i en lige linje dybere og dybere ind.
Efter mange kilometer og flere timer rammer frygten mig. Jeg er faret vild  og han kan være overalt – langt fra eller tæt på mig. En panisk mavepine rammer mig, og jeg føler mig pludselig svag. Jeg skal lige til at skrige, eller bare råbe efter ham, men min forfængelighed og min stolthed får mig til at tie. Alt andet end en kølig facade ville være pinligt.  Panikken fylder mine øjne med tårer, men med ekstrem ihærdighed holder jeg dem tilbage.
Jeg fortsætter med at gå hvileløst rundt i evigheder, og jeg finder ham ikke.  Jeg ved, jeg ikke kan komme tilbage til udgangspunktet,  og den eneste mulighed for at finde tilbage til min bil er at finde ham. Men hvad hvis han ikke er her? Jeg fortsætter med at gå, mens disse tanker fylder mit hoved.

Da jeg endelig hører en velkendt lyd, er jeg forvirret, kold og angst. Jeg går lidt længere endnu, indtil jeg kan se ham. Jeg står i lang tid og ser på ham, mens han arbejder. Jeg tager et skridt frem, men en kvist knækker under min støvle. Han vender sig hurtigt rundt. Jeg står musestille, da han får øje på mig. Jeg ved, han er uforudsigelig, og venter til jeg ser, hvordan han reagerer.  Jeg har mest af alt lyst til at græde, jeg er lykkelig og lettet. Da han stiller værktøjet fra sig, træder jeg fremad mod ham.

Han lyner min vinterjakke op og smider den  et stykke fra hvor jeg står. Med de beskidte hænder løfter ham mig op ad en træstamme. Jeg ved, min kjole bliver revet op, men jeg er ligeglad, for jeg fandt ham. Jeg lader mine gule gummistøvler glide af mine fødder. ” Vad gör du här?” hvisker han i mit øre. Jeg siger ikke noget, for jeg ved, han ikke forventer noget svar – og jeg ved det heller ikke.
Med lethed knapper jeg den rødternede skjorte op for at blotte hans brystkasse. Jeg kan mærke utålmodigheden i mine fingerspidser, da han trækker mine blondetrusser til side. Jeg fumler med fingrene, da jeg skal åbne hans bukser for at blotte hans pik, jeg fumler så meget, at han overtager.
Jeg kan ikke holde tårerne tilbage da han aggressivt støder sig op i mig. Han er stille og direkte, men det er det, der tænder mig.

Da han har hjulpet mig tilbage i vinterjakken viser  han mig vejen tilbage til bilen. Jeg ved ikke, om jeg vil se ham igen, men jeg siger ingenting, da jeg stiger ind i bilen. Jeg bliver siddende og kigger ind mellem træerne, indtil han er forsvundet tilbage i mørket igen. Jeg tænder bilen og kører tilbage. 

Elge-mystikken

Elge-mystikken

Er de i virkeligheden velfungerende monstre – med hang til alkohol? 

På visir redaktionen er vi besatte af elge – vi elsker dem! Efter længere tids fritidsforskning i elgen, har vi fundet mystiske og foruroligende historier om disse store dyr. Denne artikel vil belyse hele elgeproblematikke, og stille spørgsmål ved om disse dyr, i grunden ikke er velfungerende dyr, som ønsker at overtage verden - men ikke lykkedes fordi de har hang til stimulerende substanser. Ergo Monstre!

Elg, Alces Alces, Elk, Moose, Elch, Älg, лось losj, Élan. Hvad er dette dyr? Nærmeste betegnelse er en stor hjort, og hjorte, dem kan vi også lide!
Elgen kan veje mellem 500-700 kg – hvilket betyder, at hvis man vil spise elgen, kan man få 250 kg elgekød af dette. De kan blive 3 meter lang og 2 meter høj. Deres kampvægt er umulig at gøre op med for et almindeligt menneske.
Nu sidder du nok og tænker, at vi her i Danmark ikke er i fare for overtagelse, fordi der ingen elge i Danmark er. Men vi kan aldrig være sikre – langt fra. På grund af elgens pels, som bestå af hule hår, har elgen statisk opdrift og kan derfor svømme og dykke. Danskerne har før været invaderet af én elg, som krydsede Øresund. Han blev dog dræbt af et tog, da han ville passere nogle skinner. Men den dag alle Elge i Sverige vælger at passere Øresund, og DSB’s elendige togdrift i mellemtiden er brudt sammen, vil vi være udsat for stor fare, fra disse enorme monstre. 
For små mennesker, alt under 1 meter, er der ingen direkte trusler mod deres liv, medmindre disse bliver trådt ihjel. Pågrund af elgens kæmpe krop kan den ikke nå jorden uden større problemer. Vi andre høje mennesker har elgen ikke problemer med at tygge i.

Men menneskeheden han endnu slappe af et stykke tid endnu. Elgens velfungerede hjerne, som gennem århundrede har udviklet sig, er endnu på et teenage stadie. Der har været gentagende beviser på, at elgens pubertet i høj grad påvirker deres planer om at overtage verden – eller den nordlige halvkugle, da elge foretrækker dette klimaa. Den ene skandale historie efter den anden pryder forsiderne af de kulørte blade om stive elge, som er set gøre pinlige ting i deres brandert, eller i de vildste tilfælde mister livet i et alkoholrelateret uheld.
Fornyligt hørte vi om en elg i Sverige, som efter længere tids søgning efter former for stimulerende substanser, endelig fandt en bunke gæret æbler, ved at bryde ind i et ældre ægtepars have. Elgen havde indtaget for mange af de euforiserende æbler til at kunne styre sig selv, og endte oppe i et træ, hvor elgen måtte sove rusen ud i det svenske politis varetægt. Det var manden af huset som opdagede elgen, som i sin rus højlydt sang elgesange på sit elgesprog. Ydermere viste det sig at Elgen var blevet aggressive i sin beruselse. ”Først tænkte jeg, at det var et rådyr, men jeg kom nærmere, så jeg elgen sprælle i æbletræet. Den var vældig aggressiv”. Vi kender dem alle sammen – de mennesker man møder kl. 2 om natten ude foran Heidi’s og det eneste de er ude på er at slås. Det viste sig så efter nærmere undersøgelser, at Elgen var af hunkøn og det åbenbart havde været en længere druktur hun havde været ude på. ”Elgen var tidligere på dagen blevet set komme slingrende i et boligkvarter nær Göteborg” fortæller Per Johansson.

Også i 2011 løb en dansk jæger ind i en af de farligste elgearter, der findes i Norge. Albino elgen, og ifølge vores kilder har denne elg overnaturlige krafter, så som at kunne blinde sit bytte med sin bleghed og røde øjne. Den danske jæger Ole Frost, tænkte hurtigt og med hans snedige ninja moves skød han og dræbte den hvide elg. Efterfølgende viste det sig så, at elgen var elsket af de skøre nordmænd, og ingen af os forstår hvorfor. Hvordan kan man elske et så farligt dyr som albinoelgen Albin? Men det er netop denne metode albinoelgene benytter for i sidste ende at kunne overtage menneskeheden. Med deres særegenhed vil de tiltrække sig menneskernes kærlighed og så når tilliden er størst, foretage et bagholdsangreb. Efter yderligere undersøgelser og samtaler med nordmænd har vi desværre erfaret, at Albin ikke havde overnaturlige evner og egenligt var en elskværdig bleg elg. Så spørgsmålet er hvem monstret virkelig er?

Men menneskeheden og elgeheden har ikke altid været fjendtlig stemt overfor hinanden. Tilbage i 1500-tals Danmark oplevede man et sært fænomen på Uranienborg på øen Hven. Hvor vores alle sammens Tycho Brahe fik et tæt venskab med en elg. Elgen var hans kæle elg og Tycho havde selv bragt den fra Sverige til Danmark, hvor den blev passet og plejet. Tycho havde gjort dyret meget tamt og kunne går ture med den i snor. Selv da Tycho skulle til fest i Sverige, valgte hans at tage sin kæle elg med sig. Ved kroen blev elgen som en anden artig hund bundet til en stup ude foran og sad der noget af aftnen. Efter at elgen havde hørt, hvilken fest Tycho og hans venner holdet, ville han også selv deltage i løjerligheder, brød snoren op og gik ind på kroen. Her blev elgen tilbudt øl ad libitum og han drak sig meget fuld. Så fuld, at da selskabet brød op og skulle ned af en trappe for at komme ud på gaden, snublede kæle-elgen og faldt i døden. Tycho var trøsteløs, fordi han og elgen var blevet tætte i tidens løb.

Så hvad er konklusionen? Vi kan stadig godt lide elge lidt endnu, og krydser fingre for at de ikke udvikler sig videre end til teenagestadiet, for fulde elge er sjove! Vi elsker elge, men med forbehold!

(Ingen elge led overlast under undersøgelserne til denne artikel)

September 2011

Svensk absurditet - Anmeldelse af Jonas Karlssons novellesamlinger "Det Andra Målet" & "Spelreglerna"

Svensk absurditet

Det trivielle hverdags liv, synes aldrig at blive det samme igen efter at have læst Jonas Karlssons novellesamlinger “Det Andra Målet” (2007) og “Spelreglerna” (2011). I sidste nummer af Visir, var det Jonas Karlssons rolle som Hamlet i Århus teatres opsætning af stykket ved samme navn, som var subjektet i en anmeldelse. Men det viser sig hurtigt at denne svenske skuespiller, har talent for andet end, ja, skuespil.
I novelle samlingen “Det Andra Målet” får man præsenteret hverdagslivet fra den svenske hovedstad på en detaljeret og ofte anderledes måde. Hverdagens normale begivenheder får et nyt perspektiv og hverdagens problemer bliver gennemanalyseret til sidste detalje. Novellerne ser blandt andet på livet som nybagte forældre, og forpligtelserne man har over for hinanden, men som aldrig rigtig bliver indfries. En affære med en minister, som ender galt, og jeg-personen ender med et knust hjerte. Karlsson formår at blotte sine karaktere, så vi som læsere føler deres pinlighed, forstår deres bekymringer, og den social akavethed, som vi alle mere eller mindre føler engang imellem.

De absurde sociale møder, som blandt andet udspiller sig på en smart stockholmsk café, hvor hovedpersonens ven brilliere ved ikke at møde op, og skaber en absurd forvirring og pinlighed hos vores hovedperson. Det er også først til sidst i samlingen man ser at novellerne alle har et tilhørsforhold til hinanden, omhandler de sammen mennesker, men blot fra forskellige synsvinkler. Når man har læst den sidste linje i den sidste novelle, sidder man også tilbage med en følelse af, at der burde komme noget mere, som kan afklare situationen - men det er en positiv følelse.

Mere absurd og mareridtsagtigt bliver det i “Spelreglerna”, hvor Jonas Karlsson helt tydeligt har hentet sin inspiration fra det kafkanske. Karlssons hovedpersoner ser sit spejlbillede som fovrængede billeder af sig selv, og beskriver sig selv i absurditeter - men det er i virkeligheden ham selv han ser. Gregor Samsa, fra Kafkas “Forvandlingen” finder også sin ligemand hos en af Karlssons hovedpersoner, som selv gennem går en forvandling, en plet på ryggen, som vokser sig større og større. Hovedpersonerne befinder sig i forvrængede verdener og drømme som synes at være umulige at kommed ud af. En skuespiller bliver af publikummet afkastet, pågrund af hans puf-bukser, og hele senariet synes at være en drøm, som både for læseren og hovedpersonen virker uvirkelig. Misforståelser og fordomme i hverdagens trummerum bliver præsenteret med snedighed og tildels en lun underfundighed, som giver én noget at tænker over.

Selvom Karlsson er en dygtig forfatter, og påtager sig den kafkanske adsurde tilgang til hverdages problemer og sociale møder fortrinligt, skal man ikke læse novellesamlingerne og forvente en ny Franz Kafka. Men Jonas Karlsson er et multitalent og novellesamlinger er værd at læse - det giver en noget at tænke over og fremstiller hverdagen i et nyt billede.

Det andra målet: ISBN: 9789174290844

                           Forlag: Bonnier Pocket

Spelreglerna:      ISBN: 9789146221111

                           Forlag: Wahlström & Widstrand