mandag den 3. december 2012

Monstret på de skrå brædder - Anmeldelse af Frankenstein


Monstret på de skrå brædder
Af Pernille Nissen Friis



3. december 2012
I de sidste og koldeste måneder af 2012 opsætter Århus Teater Mary Shellys Frankenstein, i Nick Dears dramatisering. Publikum bliver mødt af gotisk dysterhed og bemærkelsesværdige skuespiller præstationer

Allerede fra starten af Århus Teaters opsætning af Frankenstein, hærger den dunkle mørke og dystre stemning, scenen – den samme stemning man møder i originalen, bogen Frankenstein skrevet at Mary Shelly i 1818.
Selv for den del af publikum, som på mærkværdigvis ikke har nogle anelse om den ”romantiske” fortællings handling, kan det ikke komme bag på dem, at det er det gotiske tema, som er i højsædet. Startscenen byder på en sørgelig begravelse, og i baggrunden synet af Dr. Frankensteins misfoster eller vidunder.
De første 20 minutter giver dog en noget forvirret start på forestillingen. Selvom den originale historie tydeligvis er blevet skåret helt ind til benet, giver brugen af videoklip og hurtige sceneskift en anden effekt end det filmklippene var tænkt til. Den første del af første akt bliver langtrukket og nærmest gabende. Dette er de eneste negative fraser, der skal komme fra denne sure nordjyde i forhold til denne forestilling. Århus Teaters Frankenstein, viser sig at blive en storslået oplevelse. Den dystre scenografi giver de helt rigtige kulisser for skuespillerne at performe i.
Frankensteins monster spilles af, for den almene befolkning ukendte skuespiller, Jakob Madsen Kvols. Rollen som ”skabningen”, synes at være en manddomsprøve-lignende prøvelse, men man sidder tilbage i sit sæde med forbløffelse  over Kvols skuespil. Hverken skabningens brøl, klage eller uvidenhed syntes at være påtaget, og man sidder med følelsen af at Kvols er monstret, føler dets følelser og forstår dets incitamenter.
Overfor Kvols står Christian Tafdrup i rollen som Dr. Frankenstein. Rollens melankoli og passion er tydeligt afbilledet i Tafdrups ordfald i rollen som den skabende forsker. Sammen ser Kvols og Tafdrups partnerskab ud til at give forestillingen en løft og en dette er en positiv overraskelse.

En anden skuespiller, som giver forestillingen en løft og fortjener at blive nævnt, er Ene Øster Bendtsen i rollen Elizabeth, Dr. Frankensteins forlovede. Hendes skrubler over Frankensteins passion for sin forskning og melankoliske tendenser, bliver flot portrætteret i den fortvivlede forlovede.
Med få humoristiske input, som kan få den lattermilde person til at trække på smilebåndet, får publikum også andet end den dystre gotiske verden at se.
I de kolde vintermåneder er god teater en ting at se frem til. Århus Teater har formået at skabe en underholdende og dyster (læs: positivt dystert) forestilling, der både giver kuldegysninger og forbløffelse. Kommer man igennem de første 20 minutters leg med filmklip og desorienterende hurtige sceneskift, finder man en forestilling, som med beskedne ord kan kaldes god. Tag i teatret og bliver underholdt i selskab med Dr. Frankenstein og hans monster. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar