Skarp og sjov klimakrimi
af Pernille N. Friis, Litteraturhistorie
På en kølig onsdag aften, hvor man virkelig trænger til underholdning, går jeg gennem en meget øde gågade, på vej til Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade. Da jeg tidligere kun har haft positive refleksioner at tvinge ned over mine læ
sere, efter en aften i Svalegangens teatersal, kan det ikke komme bag på en eneste indbygger i Århus og omegn, at mine forventninger er tårnhøje til Svalegangens nye opsætning: ”Den Vantro”.
Hurtigt bliver man præsenteret for komediens omdrejningspunkt; klimaforandringerne. Klimaforskeren Diana fra Århus Universitet, som spilles af den dygtige og talentfulde Sofie Stougaard, kæmper for at fremskaffe og formidle sande facts, samtidig med hun oplever stor modstand fra kolleger og interesseorganisationer, der vil påvise det modsatte. Dødstrusler og fyringer hænger som mørke skyer over hovedet på den kære klimaforsker, der synes at blive mere og mere skør, som stykket skrider frem. Diana, den vantro, ”tror” ikke på andet end de facts, som hun udleder af sine årlige vandstandsmålinger – men resultaterne giver hende store problemer, både på arbejdspladsen og i privatlivet.
Diana får, igennem den ultra-klimabevidste naturstuderende Benjamin (Daniel Bevensee) med depressive tendenser, sig en kompagnon. Benjamin, der med sin noget forvirrede og naive tilgang til livet, synes grænseløs og intet må stå i vejen for, at han kan blive så Co2 – venlig, som det er muligt. Selv døden er for Benjamin en optimal løsning, da menneskets åndedrag udleder en vis procentdel forurening. Diana får, med en smule omvendt psykologi og med sine temmelig ”socialt-akavede” metoder, dog formet Benjamin og i anden akt arbejder de sammen for at påvise jordens manglende klimaforandringer.
Samtidig skal Diana kæmpe med en temmelig uregerlig og anorektisk datter Filippa, der spilles af Christina Bech. En temmelig ”overskruet” datter, der konstant irriterer og afprøver grænser; men som samtidigt formår at udstille ungdommens egoisme og higen efter rebelsk opgør, rigtigt godt. Som en ekstra prøvelse for Diana, falder datteren Filippa pladask for den lidt kiksede, men charmerende Benjamin. Benjamin leverer en noget malplaceret kærlighedssang i anden akt og giver sin kærlighed(?) til den uregerlige Filippa, hvorefter de forsvinder til en grævlingeudkigspost, hvor et par joints nydes.
Klimaforandringer og problemer i familien synes ikke at være de bedste temaer for en komedie, men med skarpe punchlines, leveret til publikum på et sølvfad, kan man ikke blive andet end underholdt i det meste af forestillingen. Svalegangen skriver selv, at stykket er som en ”sit-com” på højde med ”Halløj på Badehotellet”, og det har de også helt ret i. Humoren er tilpas plat nok til at kunne have været leveret af John Cleese i rollen som Basil Fawlty – og det er bestemt ikke ment som noget negativt. Dog sidder man til tider og ”falder hen”, når skuespillerne rammer de alt for lange og lidt for alvorlige monologer og dialoger – her kunne man savne ekstra punchlines hist og her.
En konklusion er vel påkrævet, og den er såre simpel. Tag på Svalegangen, se ”Den Vantro” - og tag hjem 3 timers tid senere, godt underholdt og i dejligt humør. Selv med mine høje forventninger, formåede skuespillerne at underholde mig til et 10-tal, og jeg er jo en ”sur” Nordjyde, så det er en præstation i sig selv.
Den Vantro
Teatret Svalegangen, Århus
Spiller frem til den 26. september
Hurtigt bliver man præsenteret for komediens omdrejningspunkt; klimaforandringerne. Klimaforskeren Diana fra Århus Universitet, som spilles af den dygtige og talentfulde Sofie Stougaard, kæmper for at fremskaffe og formidle sande facts, samtidig med hun oplever stor modstand fra kolleger og interesseorganisationer, der vil påvise det modsatte. Dødstrusler og fyringer hænger som mørke skyer over hovedet på den kære klimaforsker, der synes at blive mere og mere skør, som stykket skrider frem. Diana, den vantro, ”tror” ikke på andet end de facts, som hun udleder af sine årlige vandstandsmålinger – men resultaterne giver hende store problemer, både på arbejdspladsen og i privatlivet.
Diana får, igennem den ultra-klimabevidste naturstuderende Benjamin (Daniel Bevensee) med depressive tendenser, sig en kompagnon. Benjamin, der med sin noget forvirrede og naive tilgang til livet, synes grænseløs og intet må stå i vejen for, at han kan blive så Co2 – venlig, som det er muligt. Selv døden er for Benjamin en optimal løsning, da menneskets åndedrag udleder en vis procentdel forurening. Diana får, med en smule omvendt psykologi og med sine temmelig ”socialt-akavede” metoder, dog formet Benjamin og i anden akt arbejder de sammen for at påvise jordens manglende klimaforandringer.
Samtidig skal Diana kæmpe med en temmelig uregerlig og anorektisk datter Filippa, der spilles af Christina Bech. En temmelig ”overskruet” datter, der konstant irriterer og afprøver grænser; men som samtidigt formår at udstille ungdommens egoisme og higen efter rebelsk opgør, rigtigt godt. Som en ekstra prøvelse for Diana, falder datteren Filippa pladask for den lidt kiksede, men charmerende Benjamin. Benjamin leverer en noget malplaceret kærlighedssang i anden akt og giver sin kærlighed(?) til den uregerlige Filippa, hvorefter de forsvinder til en grævlingeudkigspost, hvor et par joints nydes.
Klimaforandringer og problemer i familien synes ikke at være de bedste temaer for en komedie, men med skarpe punchlines, leveret til publikum på et sølvfad, kan man ikke blive andet end underholdt i det meste af forestillingen. Svalegangen skriver selv, at stykket er som en ”sit-com” på højde med ”Halløj på Badehotellet”, og det har de også helt ret i. Humoren er tilpas plat nok til at kunne have været leveret af John Cleese i rollen som Basil Fawlty – og det er bestemt ikke ment som noget negativt. Dog sidder man til tider og ”falder hen”, når skuespillerne rammer de alt for lange og lidt for alvorlige monologer og dialoger – her kunne man savne ekstra punchlines hist og her.
En konklusion er vel påkrævet, og den er såre simpel. Tag på Svalegangen, se ”Den Vantro” - og tag hjem 3 timers tid senere, godt underholdt og i dejligt humør. Selv med mine høje forventninger, formåede skuespillerne at underholde mig til et 10-tal, og jeg er jo en ”sur” Nordjyde, så det er en præstation i sig selv.
Den Vantro
Teatret Svalegangen, Århus
Spiller frem til den 26. september
September 2012
Ingen kommentarer:
Send en kommentar