Koreaneren der invaderede verdenen
Af Pernille Nissen
Friis, Litteraturhistorie
En sydkoreansk mand
med en cool attitude står for årets soundtrack. PSY udgav den 15. juli 2012
singlen Gangnam Style, som hurtigt
blev sangen, der var på hele verdens læber.
Siden juli er PSY gået fra blot af være en kendt rapper i
Sydkorea til at være en af de mest kendte sangskrivere i verdenen. Sangen, ingen
rigtig forstår (udover koreanerne selv), er en af de mest sungne og har det nok
mest velkendte omkvæd lige nu. Gangnam
Style er en del af den voksenden K-pop bølge, som skyller hen over store
dele af verdenen. K-pop er forkortelsen for koreansk pop kultur. De famøse
sætninger ”Oppan Gangnam Style” og ”Hey, Sexy Lady” kan konstant høres, om man
er til fest, i byen eller blot begiver sig ned i en befærdet bygade. Men ikke
nok med det catchy omkvæd, præsenterede PSY også verdenen for dansen over alle
danse. En såkaldt heste-dans, som verdens befolkning er ellevilde med. Gangnam Style-musikvideoen er den anden
mest sete video i Youtubes historie, med sine 802.003.296 views (24.11.12, kl.
10.30). PSY har skabt et mega hit, som har haft stor indflydelse på den moderne
popkultur.
Gangnam?
I de sene aftentimer, hvor du sammen med 33 andre halvfulde unge
mennesker står i rundkreds og kikset forsøger at synge med på de koreanske
strofer af Gangnam Style, er der ikke
rigtig nogen, der ved præcist, hvad de står og synger. Sataniske vers? Koreansk
propaganda? Eller noget helt tredje?
Gangnam er navnet på en rigmands-provins til den
sydkoreanske hovedstad Seoul, og Gangnam
Style refererer til den kølige smarte overklassestil, der er at finde i
denne bydel.
Sangen, som nærmest kan betegnes som en serenade til den perfekte pige, fortæller om kvinden, der formår at være elegant, men ”vild” når stemningen passer. Det koreanske ord Oppan bliver brugt som en reference til kvinders ældre mandlige bekendtskaber eller storebror. PSY refererer herved til sin egen status som ”the lady’s man”.

Anmeldelser og
modtagelse
Selvom Gangnam Style er blevet et verdensomspændende fænomen, har
anmelderne modtaget sangen med blandede meninger. Hvor anmeldere fra About.com, The Daily Mail og Billboard
hylder PSY for at give verden en bizar og spændende musikoplevelse og sprede
godt humør, har Digital Spy og The
Guardian været mere kritiske omkring deres oplevelse. De revser PSY for
hans dårlige musiksmag.
Men anmeldernes blandede meninger synes ikke at have haft
indflydelse på lytternes begejstring. Gangnam
Style har ligget højt på hitlisterne
i mange af verdens lande. Den heste-dansende koreaner har oplevet at have sin
sang som nummer 1 på i alt 30 forskellige hitlister verden over – inklusiv
lande som Danmark, Østrig, Australien, Tjekkiet, Finland, Israel og Frankrig.
Ikke nok med det har PSYs verdenshit ligget inden for top 10 i alle lande
undtagen Rumænien, Japan, Brasilien og Venezuela.
Endvidere er det sikkert at sige, at koreaneren har tjent
nok penge på dette ene hit, til at kunne leve for resten af sit liv. Alene i
USA har PSY solgt næsten 2,5 millioner singler (hvilket er nok til 2 platinplader).
Briterne har købt sig til 400.000 singler (en guldplade), mens vi her i Danmark
har købt 30.000 (en platinplade).
Andre store resultater PSY har opnået inkluderer, at have den mest ”liked” video på Youtube, prisen for bedste video ved MTV Europe Music Awards og New Media Honoree ved American Music Awards.
Andre store resultater PSY har opnået inkluderer, at have den mest ”liked” video på Youtube, prisen for bedste video ved MTV Europe Music Awards og New Media Honoree ved American Music Awards.
Stjernestøv
Men det er ikke kun den almene befolkning, der har taget Gangnam Style til sig. Også andre
sangere, atleter og kendisser har forelsket sig i den skøre koreaner og hans
heste-dans. PSY har været inviteret til at deltage i det amerikanske Ellen DeGeneres Show, hvor han live på
scenen lærte Britney Spears de populære dansetrin.
David Hasselhoff og Heidi Klum kom med på trenden, da PSY for få uger siden lagde vejen forbi MTV EMA i Frankfurt. Senere samme uge, den 13. november, inviterede selveste Madonna PSY til New York for at deltage i hendes koncert i Madison Square Garden.
Ved American Music Awards, lukkede PSY showet og fik følgeskab af MC Hammer.
Atleter som tennisspilleren Novak Djokovic og fodboldspilleren Edinson Cavani har brugt de seje dansetrin som sejrsdanse.

Politisk opbakning
eller politisk hjælpemiddel
Men ikke nok med at være en af de mest hørte sange i verden
i 2012, synes Gangnam Style også at blive
en del af den politiske verden. Om det er politisk propaganda eller blot
politikernes begejstring som gør, at det er svært for dem ikke at nævne megahittet, må man selv vurdere. FNs sydkoreanske generalsekretær Ban Ki-Moon har udtalt,
under et møde med netop PSY i FNs hovedkvarter i New York, at den
verdensomspændende popularitet af Gangnam
Style kunne ses som en mulig fredskraft. Hertil kan skrives af både FN og
FNs børneråds twitterprofiler har tweetet musikvideoen ud til sine mange
tusinde følgere.
Londons borgmester Boris Johnson refererede til sangen under en tale ved det Konservative partis konference, da han fortalte publikummet om sin og den britiske premiere minister David Camerons oplevelser, da de sammen udskejede sig på dansegulvet til tonerne af den koreanske sang.
Det amerikanske Motionsråd har brugt sangen i en motionskampagne, som opfordrer amerikanerne til at danse Gangnam Style, da man forbrænder mellem 150 og 200 kalorier ved én dans.

Der er meget at sige om den cool koreaner PSY og hans
monsterhit Gangnam Style, men
tonerne, teksten og dansen vil for evigt blive en del af enhver fest. Om man
elsker eller hader den, er en ting sikkert: PSY har opnået noget ikke mange
andre får mulighed for. Antal views på Youtube 24.11.12 kl. 12.08 er nu steget
til: 803.160.650.
Oppan Gangnam Style!